Paroles: Ulver. Iv. Wolf & Man.

Da Trolddommen bleff h?ved - & need
Paa Jorden han sv?ved: Da som nu
Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande,
Ved hver Bev?gelse saa stoor at n?esten
dend vaer Smerte - Medens han gik omkring
Blandt Mennisker, vaer han skuffed forst:
I Liivets ydre vaer der intent Skifte
Lig det han hafvde folt i Ulvens Liiv
De tr?ller under ham
med et troskyldig Sind
Fryckter ham,
Een Krafft aff sand Natur,
Som Sanser uden Selfbedrag
Han gliider useet blandt dem, streifer i sit Jag
Lig Kv?ldens Farver, Nattens Aandedrag
For ingen Guderost hafver nogensiden
Git Mennisket Svar paa hvem han skiulede
D?mon, Phantom & Varulv

Vaer kund Naffn paa det de selv aldrig kunde finde
End han -
I hans Hi?rte: Een affgrund tung
Som det sorte Hav
Der eldsker sine Dyb
Der -
Sammenkroget
I Vintrens Bund
F?lder han al deris Gl?de,
Liiv, Mod & Haab
Maanen, stiigende paanye,
Hilser ham fra en sunken Himmel
..Oc ved den lydende Midnatssalme
Som Fryckt i Natten v?ver
Skald de fromme atter falme